Arcedi Biotech ApS

Arcedi Biotech har udviklet en unik patenteret metode til at isolere og identificere fosterceller i en blodprøve fra en gravid kvinde. Fosterceller cirkulerer i den gravide kvindes blod allerede i 1. trimester (til og med uge 12), hvilket medfører, at såfremt man kan få fat i fostercellerne, så vil disse risikofrit kunne anvendes til at diagnosticere, om det gravide par er i fare for at få et barn med genetiske fejl.

I dag screenes gravide kvinder for Downs Syndrom ved hjælp af bl.a. ultralydsscanning. Såfremt undersøgelsen medfører en risiko på 1:250 eller derover tilbydes den gravide at få foretaget en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi med henblik på endelig afklaring. En sådan invasiv procedure medfører en abortrisiko på 1-2%, hvilket man selvfølgelig gerne vil undgå. Det kan man med Arcedi Biotechs metode og det er visionen at metoden på sigt vil medføre, at man risikofrit vil kunne diagnosticere ikke kun Downs Syndrom, men andre genetisk betingede sygdomme og helt fjerne behovet for at anvende invasive procedurer.  

Selskabets teknologi og metode er baseret på mere end 15 års forskning. Selskabet er beliggende på Aarhus Universitets Hospital og har et tæt samarbejde med Gynækologisk – Obstetrisk Afdeling samt Klinisk Genetisk Afdeling.

Læs mere på:

 www.arcedi.com